Storbyferie i Bangkok og badeferie i Hua Hin – en klassisk rundrejse, når den er bedst

Rejser til Thailand » Storbyferie i Bangkok og badeferie i Hua Hin - en klassisk rundrejse, når den er bedst
Fremragende 5 stjerner

Rundrejse til Bangkok og kongelige Hua Hin – 14 dage

Tag på en fortryllende rejse til Thailands hovedstad, Bangkok, efterfulgt af sol, afslapning og badeferie i den skønne kystby Hua Hin.

Bangkok er hjemsted for nogle af Thailands smukkeste templer og ikke mindst et utal af markeder, der sælger alt fra kunst og mode til autentisk thaimad. Oplev byens mange kontraster. Gå en tur i den gamle bydel og se The Grand Palace eller tag på shopping i det moderne Siam.

Efter nogle begivenhedsrige dage i Bangkok, går turen 3 timer sydpå i bil mod Hua Hin. En skøn by, som ligger ud til havet, hvor man kan nyde det klare badevand, smukke solnedgange, lokale markeder og gode restauranter.

Vi vil anbefale dig denne rejse, hvis du: Du eksempelvis skal besøge Thailand for første gang og gerne vil gøre rejsen nem og overskuelig, hvor du sikrer dig at opleve to klassiske rejsemål, som du kan komme under huden af, nemlig Bangkok og Hua Hin.

Rejsen inkluderer

  • Fly Danmark Bangkok t/r
  • Alle skatter og afgifter
  • 3 nætter Bangkok
  • 8 nætter Hua Hin
  • 11 x morgenmad
  • Alle transporter med bil
  • Rejsegarantifond og ansvarsrisikoforsikring
  • Skræddersyet rejse med personlig rejsekonsulent

Fra kr. 8.995,- pr. pers.
Gælder ved min. 2 rejsende

Kort over rejsen

Klik på kortet og få det vist i stor størrelse

Rejseprogram

Fold alle ind

Dag 1: Afrejse fra Danmark

I dag er dagen. Ferien begynder. Sådan helt rigtigt. Sikkert med små sommerfugle i maven kan du tage mod lufthavnen og rejse mod Bangkok. 

Hos Thailand Tours har du muligheden selv at vælge, om du ønsker at rejse med rutefly fra hhv. Kastrup, Billund, Aalborg eller Hamborg lufthavn. Nogle med mulighed for direkte fly, mens andre lufthavne tilbyder afgange med enten 1 eller 2 stop undervejs. Som udgangspunkt er rejsen på økonomiklasse (economy), hvor du har såvel bagage og forplejning inkluderet. Evt. opgradering til eksempelvis Premium, Plus, Business eller noget helt fjerde, så er du meget velkommen til at kontakte os for et uforpligtende tilbud.

Vi glæder os til at høre fra dig og vil gøre vores allerbedste for at sammensætte præcis den ferie, du ønsker.

Dag 2–5: Bangkok

Foreslået hotel:

Anbefalinger:

  • Besøg det royale Grand Palace
  • Over Chao Phraya-floden finder I Wat Arun
  • Spis i gadekøknerne i China Town
  • Shopamok i shoppingcentrene Terminal 21 og MBK Center
  • Besøg weekend markedet, Chatuchak Weekend Market
  • Få stillet sukkertrangen i Jim Thompson’s House

VELKOMMEN TIL BANGKOK: Hjertet af Thailand, hvor du kan finde alt fra små, lokale fiskemarkeder til over 300 meter høje skyskrabere. Når du lander i Bangkok, vil du blive mødt af din lokale chauffør, som vil køre dig til dit hotel, hvor du kan smide benene op efter en lang flyrejse. Men den summende stemning fra byens travle gader lokker, og du vil hurtigt mærke behovet for at komme afsted og udforske byens fascinerende blanding af moderne luksus og den dybt rodfæstede kulturarv.

STREETFOOD I CHINA TOWN: Vi anbefaler altid, at du som gæst lægger et stop forbi det pulserende og travle Chinatown – den asiatiske version af Times Square i New York. Dette night market tilbyder alt, hvad hjertet begærer, både når det kommer til stærk curry, krydret pad thai og friskfanget fisk og blæksprutter. Tag dig tid til at udforske områdets sidegader og lad dig fascinere af de mange forskellige butikker, som sælger alt fra gammelt elektronik til farverrige saronger.

GYLDNE TEMPLER OG DRAGER: Bangkok er hjemsted for en rigdom af historiske skatte som de kendte templer Wat Phra Kaew og Wat Arun. Disse helligdomme rolige oaser midt i byens livlige rytme og fungerer som levende vidnesbyrd om regionens stolte historie. Her kan du med rette lægge visit forbi Grand Palace, den officielle residens for kongerne af Siam siden 1782. Søger du en smule ud af byen, kan du desuden finde Wat Sam Phran templet – Thailands svar på Rundetårn, hvor en grøn drage snor sig om bygningen hele vejen til toppen, hvorfra du kan nyde udsigten ud over det grønne landskab.

SHOPPING OG INTERNATIONALE COCKTAILS: For shopping-entusiaster er Chatuchak Weekend Market en sand oplevelse. Markedet er en labyrint af boder, der tilbyder alt fra trendy mode og lokal håndværk til falske dokumenter – så har du altid drømt om at blive læge, men orker ikke uddannelsen, kan du få diplomet her på få minutter… Det er nok mest af alt en fjollet souvenir, som du kan give væk som mandelgave til næste jul.

Tag desuden på en sejltur langs Chao Phraya-floden, som giver dig en unik vinkel på byens arkitektoniske skønhed. Afslut dagen med et besøg på Khao San Road – et mekka for backpackere fra hele verdenen, der kommer for at feste til den lyse morgen og udfordre skæbnen ved at spise edderkopper og skorpioner på spyd. Det er absolut et syn, du sent vil glemme, men hvor du muligvis kan føle sig fristet til at trække sig tilbage til en af Bangkoks rooftop-barer, hvor du kan nyde den bjergtagende udsigt over den store by. Her kan vi anbefale ABar rooftop eller Above Eleven, som begge er barer, hvor prisen matcher udsigten, men hvor det i sidste ende er alle pengene værd. Når aftenen når sin ende, kan du hoppe på en tuktuk hjem til hotellet. Det er både en sjov og nervepirrende måde, at suse igennem Bangkoks gader på.

Dag 5–13: Hua Hin

Anbefalinger:

  • Afslapning på Hua Hin strand
  • Besøg Hua Hin Night Market
  • Udforsk Klai Kangwon Palace
  • Dagsudflugt til Khao Sam Roi Yot National Park
  • Golf på en af de mange førsteklasses baner

3 timer syd for Bangkok ligger Hua Hin. En by, som byder på både strandliv, kulturelle oplevelser og en lokal atmosfære.

LOKALE OPLEVELSER: Gå på opdagelse i byens templer og besøg det lokale night market, hvor du kan få dig en billig og autentisk frokost. Her kan du prøve lokale delikatesser som Mango Sticky Rice og Pad Thai. Du kan desuden søge ud af byen og besøge de lokale fiskerlandsbyer langs kysten. Her kan du få serveret lokal mad og få et bedre indblik I, hvad det vil sige at leve i Thailand.

MADLAVNINGSKURSER: En sjov oplevelse er altid at deltage i et lokalt madlavningskursus. Her kan alle være med uanset alder og lære hvordan man laver krydret, lækker thaimad, som du kan imponere venner og familie med, når du atter vender hjem til Danmark.

SEJLTURE: Besøg et lokalt turistkontor og book en sejltur. Her tilbydes mange forskellige varianter, men hvor en tur ud på havet ved solnedgang aldrig slår fejl. Nyd en lokal Chang øl i godt selskab, mens I sammen nyder den smukke solnedgang og stilheden, som hersker ude på havet. Og hvem ved, måske er du heldig at spotte en delfin!

BYLIVET: Når mørket sænker sig, transformeres Hua Hin til en livlig by. Oplev kulturelle forestillinger eller for en drink i en af de mange strandbarer, som tilbyder et væld af aftenunderholdning. Der er noget for enhver smag i Hua Hin, uanset om man er til afslapning eller eventyr.

Efter et mindeværdigt ophold i Hua Hin begynder I jeres rejse tilbage til Bangkok. En privat chauffør vil være klar til at køre jer fra kystbyen til Suvarnabhumi-lufthavnen i Bangkok.

Dag 14: Ankomst til Danmark

Ankomst til Danmark igen efter en rejse til Bangkok og Hua Hin – en perfekt kombinationsrejse af storby og badeferie.

Marie

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen!

…og jeg vil gøre mit bedste for, at du får en god ferie.

Marie er specialist på en anden måde end Sidse og Jakob, når talen falder på Thailand. For hun elsker at nørkle og ved derfor ‘meget om lidt’ – og er blevet ekspert i at spotte et godt hotel på flere kilometers afstand med lukkede øjne.

Ring til os:
42 64 49 47

Prisoversigt på rejsen

Priserne er vejledende og baseret på 2 voksne i delt dobbeltværelse.

Afrejse i denne periode
Pris pr. person v. 2 voksne
Pris pr. barn u. 12 år
Afrejse i denne periode
1. jan. – 31. mar.
Pris p.p. v. 2 voksne
Fra 10.995,-
Pris pr. barn u. 12 år
Fra 8.995,-
Afrejse i denne periode
1. apr. – 15. jun.
Pris p.p. v. 2 voksne
Fra 8.995,-
Pris pr. barn u. 12 år
Fra 6.995,-
Afrejse i denne periode
16. jun. – 15. aug.
Pris p.p. v. 2 voksne
Fra 12.995,-
Pris pr. barn u. 12 år
Fra 9.995,-
Afrejse i denne periode
16. aug. – 30. sep.
Pris p.p. v. 2 voksne
Fra 8.995,-
Pris pr. barn u. 12 år
Fra 6.995,-
Afrejse i denne periode
1. okt. – 15. dec.
Pris p.p. v. 2 voksne
Fra 9.995,-
Pris pr. barn u. 12 år
Fra 7.995,-
Afrejse i denne periode
16. dec. – 31. dec.
Pris p.p. v. 2 voksne
Fra 18.995,-
Pris pr. barn u. 12 år
Fra 15.995,-

Lignende rejser

5 stars

Det hele fungerede perfekt Vi havde en god dialog med Jacob, han planlagde en rigtig god ferie til os, ligesom vi ønskede den…

Henrik Glintborg — 13/08/2023

5 stars

Netop kommet hjem fra en fantastisk rejse til Khao Lak, Khao Sok, Phi Phi og Koh Lanta. Alt vedr. turen levede op til…

Birgit Borup — 15/03/2023

5 stars

Vi har netop afsluttet en meget veltilrettelagt rundrejse i dejlige gæstfrie Thailand. Vi har været 3 generationer afsted…

Ole Olsen 25/02/2023

5 stars

Stor ros til Thailand Tours for at arrangere en fantastisk tur til Thailand. Inden bestilling af turen havde vi flere samtaler med Jakob..

JS — 11/02/2023

Scroll to Top